
443 sider
ISBN 87-986510-1-3
Pris kr. 248,-
+
forsendelse kr. 39,- |
"Den, som ikke har kendskab
til det, der er sket, inden han blev født, skal forblive barn," sagde den
berømte romerske filosof Cicero.
Netop nu, hvor den verdensomspændende karismatiske bevægelse er en af de
hurtigst voksende og mest markante vækkelsesbevægelser indenfor
kristendommen med over en halv milliard tilhængere, er faktiske oplysninger
om dens rødder og mangfoldige udtryk i allerhøjeste grad påkrævet. Det
gælder ikke mindst i relation til global kirkevækst, megakirker og
Helligåndens manifestationer, såsom tegn, undere, helbredelser, tungetale og
profeti.
I denne bog gives en kortfattet, men yderst aktuel fremstilling af
Helligåndens virke i kristendommens 2000-årige historie fra begyndelsen til
i dag. Den giver et overblik over et aspekt af denne historie, som alt for
ofte blevet minimaliseret og fordrejet.
Gennem en række konkrete eksempler dokumenteres det, at den karismatiske
kristendom har dybe rødder tilbage i tiden. De går næsten 2000 år tilbage,
hvor Jesu første efterfølgere blev involveret i deres verdensomfattende
opgave: " Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal
være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til
jorden ende."
Her er den fængende og dramatiske beretning om, hvordan det er gået helt
frem til i dag, hvor den karismatiske kristendom, på tærsklen til et nyt
årtusinde, står overfor en hidtil uhørt global ekspansion. |